Spentrup med kirke fra 1100-tallet er bedst kendt for præstegården, som var St.St. Blichers bopæl 1825‑47, samt rytterskolen fra 1721, der fungerede som skole indtil 1968. Jernbanen mellem Randers og Hadsund, der eksisterede fra 1883 til 1969, gav anledning til ny bebyggelse omkring stationen, men der gik lang tid, før stationsbyen voksede sammen med den gamle kirkeby. I 1883 fik byen kro og gæstgiveri. I 1912, da afholdsbevægelsen stod ret stærkt på egnen, blev kroen overtaget af en afholdsforening, som drev den i seks år; siden blev den omdannet til Spentrup Hotel. Spentrup-Gassum sparekasse blev oprettet i 1871. I 1888 fik Spentrup en brugsforening, i 1906 et missionshus og i 1919 et andelsmejeri.
Befolkningstallet i Spentrup voksede fra 66 i 1880 til 111 i 1901 og 390 i 1965. Hermed havde Spentrup en lavere befolkningstilvækst end mange andre stationsbyer. Dette hænger måske sammen med konkurrencen fra den nærliggende ekspansive købstad, Randers.
Fra ca. 1915 til 1950’erne satte Jens Bruun Jensen et stærkt præg på byens erhvervsliv. Han etablerede et cementstøberi i 1920 og var siden bl.a. engageret i tørvegravning og dræningsarbejder. På et tidspunkt beskæftigede han ca. 50 arbejdere.
Nærheden til Randers hæmmede udviklingen i Spentrup. Efter jernbanens nedlæggelse voksede byen til en rektangulær enhed med et løsrevet erhvervsområde mod nord. Der kom flere håndværkere, men færre butikker, for væksten handlede snarere om bosætning nær Randers. I 2007 havde Spentrup 2.372 indbyggere, en tredobling siden 1970.
Spentrup har en befolkning på 2.451 og et areal på 140 ha. Randers Kommunes fjerdestørste by ligger ca. 8 km nord for Randers, ca. 13 km syd for Mariager og ca. 11 km vest for Randers Fjord på et jævnt bakket plateau i det højtliggende istidslandskab.
Spentrup var oprindelig en kirkelandsby, der blev stationsby på den snørklede Randers-Hadsund-bane. En stump af det gamle jernbanetracé er blevet til en sti langs med Trehøjevej til Lem.
Byens ældste huse, kirken, en rytterskole, præstegården og dens forpagterbolig ligger samlet i den nordvestlige del af Spentrup, og det er besluttet at friholde området for byggeri mod vest, så det fine udsyn til kirken bevares for oplandet. Kirken var nabo til den gamle landsbys forte, hvoromkring byens gårde i sin tid lå, og landsbyens gadenet stråler ud herfra og markerer grænserne mellem de tidligere vange: Hastrupvej, Hvidstenvej, Skaldhøjvej, Haldvej og Stationsvej. Gårdene er i dag reduceret til længehuse. Kirkebyen og stationsbyen fremstår som et samlet hele, og stationen er ombygget til beboelse. Byens handelsliv ligger i den sydlige del af Stationsvej, ved Birke Alle og Jennumvej, mens et erhvervs- og industrikvarter er placeret nordligst i byen ved Industrivej mellem Hvidstenvej og Skaldhøjvej.
I 1970’erne tog befolkningsudviklingen fart, og der blev bygget rækkehuse og parcelhuse i et netmønster inden for de gamle markskel. Spentrup fungerer især som boligby for Randers. Den seneste byudvikling er sket vest for Birke Alle, men et nyt boligområde er på vej mod øst. Jennum er en lille landsby sydøst for Spentrup, og jernbanetracéet lå mellem de to byer. Det er ikke hensigten, at de to byområder skal vokse sammen, og Spentrups udvidelse skal kun gå til det gamle tracé.
Betydning af bynavnet Spentrup
Den ældst kendte kilde til navnet Spentrup er fra 1401, hvor formen Spynthorp optræder. I senere kilder findes former som Spintropp (1430) Spenndtrop (1597) og Spendrup (1688). Navnet er sandsynligvis sammensat af det gammeldanske tilnavn *Spinki og substantivet torp med betydningen »udflytterbebyggelse«. Navnet betyder således »Spinkis udflytterbebyggelse«.
Se mere i denne folder fra Randers kommune: