St.St. Blicher efterfulgte farbroderen Peder Daniel Blicher i embedet i Spentrup fra 1825 til 1847 og giftede sig med dennes unge enke Ernestine. Fra Spentrup Præstegård udgik i disse år St.St. Blichers omfattende forfatterskab og politiske aktiviteter. På præstegårdens mark opførte han et bassin til svømmeundervisning af egnens drenge, som i dag kan anes i præstegårdshavens sydvestlige del. Også Blichers interesse for det landbrugsfaglige satte sig klare lokale spor i bl.a. Steen Blichers Plantage på omkring 247 ha, der ligger nord for Spentrup.
På kirkegården ligger Blicher begravet sammen med Ernestine. Ved siden af præstegården ligger Sognegården og Malvinas Hus, hvor Blichers yngste datter boede. Tilsammen udgør bygningerne og området et unikt kulturhistorisk miljø. I Malvinas Hus, der også har været forpagterbolig til præstegården, er der i dag mindestue for Blicher. I 2016 donerede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 4,3 mio. kr. til restaurering af præstegården i Spentrup.
Blicher var en urolig sjæl, der gerne opsøgte vidderne på heden, naturen, jagten, ensomheden. »Hosekræmmeren« (1829) indledes: »Stundom, naar jeg har vandret ret ude i den store Alhede, hvor jeg kun har havt den brune Lyng omkring mig og den blaae Himmel over mig;«. Blicher gjorde sig ikke til helt, var tværtimod ydmyg, og skildrer mennesker som »Muldvarpeskud«. Hjemme i præstegården i Spentrup blev erfaringerne til skrift, og her skabtes en væsentlig del af forfatterskabet: novellerne »Røverstuen« (1827) og »Præsten i Vejlbye« (1829) samt digtsuiten Trækfuglene (1838). Stuehuset fungerer stadig som præstebolig, og mindestuen Malvinas Hus er indrettet i præstegården. Blicher er stedt til hvile på Spentrup Kirkegård: »Der hvile ogsaa mine Been engang/Blandt mine Fædres lyngbegroede Grave«, som det hedder i »Hiemvee« (1814).
Se mere her: